Artikel
Robot-udvikling i et LeadENG projekt førte til studenterforening

Artikel
Robot-udvikling i et LeadENG projekt førte til studenterforening

Artikel
Artikel
Sådan forklarer forperson Jakob Rewers Jørgensen, hvordan foreningen blev til. Målet om at deltage i den internationale European Rover Challenge (ERC) motiverede de studerende til at fortsætte arbejdet med roveren efter leadENG-projektets afslutning.
“Noget lignende kunne gøres med andre leadENG projekter. Man kunne lave virksomheder ud fra leadENG projekter” - Eric Skødt Goupil, medlem af AAU Space Robotics.
Èn af foreningens medlemmer skriver sin PhD i navigation af mars rovers.
European Rover Challenge
Foreningen AAU Space Robotics’ mål er at kvalificere sig til den internationale konkurrence European Rover Challenge (ERC), hvor universitetsstuderende fra hele verden konkurrerer om at bygge den mest optimale rover. Konkurrencen giver studerende en unik mulighed for at anvende deres viden og færdigheder i praksis og bidrage til rumforskningens fremtid.
Ud af 69 hold er det kun 27 der kvalificerer sig til ERC, som afholdes i Polen, hvert år i september. AAU Space Robotics kvalificerede sig for første gang i 2024. Selvom de ikke vandt, var deltagelsen en sejr i sig selv.
“Det handlede ikke om at score en masse point, det handlede om at opleve det,” siger Mathias Lundgaard Terndrup, medlem af AAU Space Robotics.
Det var en stor præstation for et førsteårshold, som krævede intensivt arbejde. Forperson Jakob Rewers Jørgensen brugte for eksempel 30-37 timer om ugen på projektet over sommeren.
“LeadENG satte det igang og sved og tårer holdt det i live og nu er det næsten selvkørende” siger Jakob.
Tværfagligt samarbejde
I foreningen samarbejder studerende på tværs af semestre og studieretninger om at finde løsninger på virkelige problemstillinger. Dette tværfaglige samarbejde har flere fordele, ifølge Jakob, Eric og Mathias, som er aktive medlemmer af foreningen:
“Hvis vi investerer tid i at lære dem kodning og printning, så kan de bidrage mere til holdet. Formidlingskompetencer er også vigtige, da man lærer bedre ved at lære fra sig. Dette styrker ikke kun vores hold, men også de studerende, som får værdifulde værktøjer og bliver bedre til deres studier. Samtidig forbedrer vi vores evne til at formidle. At arbejde vertikalt er noget, man også gør ude i virksomhederne.”
Jakob, Mathias og Eric har flere ideer til tværfaglige projekter, som kunne have relevans for konkurrencen. Et eksempel involverer brug af termisk kamera til at analysere sandtyper for at undgå, at roveren sidder fast.
LeadENG-projekter
AAU Space Robotics medlemmer har erfaring med leadENG projekter, eftersom foreningen eksempelvis er udsprunget derfra. Ifølge Eric Skødt Goupil handler et succesfuldt leadENG projekt om balance:
“For løse krav betyder, at man kan løse hver sin opgave, uden at de to projekter faktisk fungerer sammen. For stramme krav betyder, at man ikke får lov at tænke selv”
God kommunikation og sammenhold er afgørende. Studerende skal være bevidste om deres engagement i projektet.
Holdets gode råd til studerende, der skal til at begynde på et leadENG-projekt er, at man skal være bevidst om, hvor meget man er villig til at ligge i det. Man kan nemlig risikere, at de andre i gruppen ikke er lige så interesserede i projektet, som man selv er.
“Find et projekt, du brænder for, og nogen, der deler din entusiasme,” råder Jakob.
Se TV2s indslag om AAU Space Robotics
Fakta