Case
Ttræbyggeriets lovende potentiale
Case
Case
Case
Hvis vi bruger mere træ fra bæredygtigt skovbrug, når vi bygger, så reducerer vi byggeriets klimabelastning. Det viser de første analyser allerede. Den seneste forskningsrapport fra BUILD viser bl.a. at byggeri af enfamilieshuses med træ i stedet for konventionelt byggeri kan reducere byggeriets CO2 udslip med 800.000 ton om året i 2030.
Dette skyldes blandt andet kulstoflagringen i træ, som bidrager til en klimamæssig gevinst igennem bygningens levetid sammenlignet med mange andre byggematerialer.
De lovende resultater for træbyggeriet skal nu undersøges på et langt større datagrundlag end hidtil. Med viden fra 40 træbyggerier og to nye ph.d.-projekter skal forskerne bl.a. udvikle en helt ny regnemodel for træbyggeriets potentiale i den grønne omstilling. Det kommer til at ske sammen med branchen og med økonomisk støtte fra VILLUM FONDEN og Realdania.
Forskningsprojektet kommer også til at pege på konkrete løsninger, der kan påvirke byggeriet i en mere klimavenlig retning, og det har relevans for en lang række af byggebranchens aktører.
Den nye regnemodel skal undersøge forskellige løsninger for anvendelse af træ i forskellige bygningstyper og beregne deres klimabelastningen. Regnemodellen inkluderer også tidsperspektivet på, hvornår kulstoflagring i træet opstår, idet det er afgørende viden i forhold til, om vi kan opnå de nødvendige reduktioner af drivhusgasser i den nærmeste fremtid.
Derudover ser regnemodellen på, hvilke afledte miljømæssige effekter det har at lave større ændringer i materialevalget i byggeri.
LCAbyg er det nationale danske værktøj til beregning af bygningers ressource- og miljøaftryk. Bag værktøjet står den samme forskningsgruppe fra BUILD, som nu skal udvikle regnemodellem for træbyggeriets potentiale. Og det giver gevinst.
VILLUM FONDEN har støttet projektet med 6,25 mio. kr. til at etablere en ny regnemodel og udvikle nye forskningstalenter i form af ph.d.'ere.
Realdania har støttet projektet med 1,5 mio. kr. til at opsamle viden på tværs af 40 praktiske cases fra CF Møller, Arkitema, Vandkunsten og Lendager Group.
Forskerne
Seniorforsker på BUILD Harpa Birgisdottir, konsulent på BUILD Freja Nygaard Rasmussen og ph.d.-studerende Camilla Ernst Andersen.
Læs om mange flere