Case
På jagt efter den modstandsdygtige kartoffel
Case
Case
Case
En af verdens mest udbredte stivelsesafgrøder – kartoflen – er en krævende og følsom gevækst. Fordi kartofler dyrkes som læggekartofler, er kartoflerne nærmest kloner af hinanden, og sygdomme har haft stor mulighed for at tilpasse sig afgrøden. Derfor er kartofler meget modtagelige for især kartoffelskimmel, der siden 1860erne har været kartoflernes værste fjende.
Det gør bl.a. økologisk kartoffelavl besværlig, for i Danmark er det kun årets tidligste sorter, der kan dyrkes og høstes før skimmelangrebene sætter ind, som reelt kan dyrkes uden brug af sprøjtegifte. De store, stivelsesrige kartofler, der ligger længere tid i jorden, kræver store mængder af især fungicider for at klare sig mod skimmelsvampen. Selv om spisekartofler kun udgør ca. to procent af det danske landbrugsareal, bliver 14 procent af landbrugets sprøjtegifte brugt på dem.
Med moderne viden om genetik og genmodifceringsredskaber som bl.a. CRISPR, ville forskerne forholdsvis hurtigt og nemt kunne gøre de kendte og populære kartoffelsorter resistente overfor angreb fra kartoffelskimmel. Problemet er dog, at det ikke tilladt ifølge det europæiske GMO-direktiv, som gør det uattraktivt at dyrke genmodificerede afgrøder i Europa. Det ærgrer Kåre Lehmann Nielsen, der anslår at man ville kunne spare op mod 90 procent af de skimmeldræbende sprøjtegifte ved at ganske lidt ændre på de kendte sorters genetik.
Løsningen på problemet er derfor mere langsigtet. For at udvikle en bære-og modstandsdygtig kartoffel, der er lovlig at bruge, skal den forædles frem på gammeldags facon ved at krydse forskellige sorter for at fremelske de rigtige egenskaber.
Det er et tidskrævende arbejde, derfor har Kåre Lehmann sammen med sine kollegaer ved hjælp af genomisk selektion udviklet en række algoritmer, der skal gøre det lettere at fremavle kartofler med de ønskede resistensegenskaber. Dette vil fremskynde processen og involverer ikke nogen form for genredigering.
- Når man forædler og krydser forskellige sorter, er der måske succes én ud af tusind gange. Det kan godt være, at man hurtigt får skabt en kartoffel med høj resistens, men til gengæld får man måske ikke samme smag, farve, udbytte eller vækst, som man gerne vil have. Ved at bruge matematiske algoritmer kan vi skære nogle af de mest håbløse krydsninger fra og gøre processen hurtigere, så vi hurtigere kan udvikle et bredere udvalg af bæredygtige sorter, siger han.
Læs om mange flere