Case
AAU-forskere udvikler klimavenligt flybrændstof
Case
Case
Case
Kilde: dr.dk
Et skridt på vejen tager de nu på Aalborg Universitet, hvor man i samarbejde med blandt andre Steeper Energy ApS planlægger at bygge et nyt anlæg, der kan omdanne spildevandsslam, trærester og organisk husholdningsaffald til råolie.
Anlægget fungerer ved at udsætte vådt organisk materiale for varme og højt tryk og på den måde efterligne de processer, man kender fra oliedannelse i naturen. Her tager det millioner af år, men under kunstige forhold kan man lave olie på en halv time og derefter forfine det til diesel, benzin eller flybrændstof på raffinaderi.
Teknologien kaldes HTL - hydrothermal liquefaction - og har allerede været benyttet på et testcenter på Aalborg Universitet i en årrække. Men det tager lang tid at få teknologien flyttet fra laboratoriet ud i virkeligheden, og derfor er det først i de kommende år, at man er klar til at udfolde det i større skala.
Det nye HTL-anlæg ventes at stå klar i 2024, og afhængigt af hvilket materiale, der kommer ind, vil man kunne levere en CO2-reduktion på 80 procent i forhold til de fossile brændstoffer.
Når den kunstige råolie er særlig interessant i forhold til den tunge transport med fly, lastbiler eller skibe, skyldes det, at der i dag ikke er andre alternativer.
Vi bruger meget biomasse i vores energisektor i dag, men det er i virkeligheden en forkert måde, vi bruger den på. Biomassen skal vi bruge der, hvor der ikke er nogen alternativer.
Han nævner, at man i EU i dag har krav om, at en vis mængde af dieselen skal være planteolie – omkring fem procent.
Heller ikke elfly er et alternativ nu og her, mener Lasse Rosendahl.
- Der arbejdes rigtig meget med elfly, men hvis vi inddrager et tidsperspektiv, hvor vi skal have en omstilling, der skal gå relativt hurtigt, så er det efter min bedste overbevisning ikke elflyene, der kommer til at levere på den front, siger han.
Præcis hvor stort potentialet ved HTL-anlæg vil være er svært at svare på. Meget afhænger af, hvordan sorteringen af organisk materiale kommer til at foregå i fremtiden, og hvor stor fødekæden bliver. Men det kan gøre en forskel, mener Lasse Rosendahl.
- Det er jo ikke begrænset til de omkring 3.000 tønder, man formentlig ville kunne producere på slam og affald. Restfraktioner fra landbruget, industrien og alle mulige andre ting kan man i princippet også bruge i processen. Så potentialet kan være stort, siger han.
Derudover kan teknologien også blive eksporteret til andre lande.
Med i projektet er også energiselskabet OK og en række lokale partnere som Aalborg Kommune og Aalborg Forsyning.
Foto: Henrik Egholm, Steeper Energy
Læs om mange flere