Case
AAU-forskere gør slam til bæredygtig ressource
Lagt online: 09.11.2022
Case
AAU-forskere gør slam til bæredygtig ressource
Lagt online: 09.11.2022
Case
Lagt online: 09.11.2022
Case
Lagt online: 09.11.2022
Den miljøfarlige slam, der er tilbage, når spildevand har været gennem et rensningsanlæg, bliver enten brændt af eller spredt ud over markerne for at udnytte næringsstofferne i slammet som gødning. Der er dog ofte også mange andre skadelige ting i slammet, som gør gødningen uegnet til marker, der skal bruges til fødevarer, eller som har særlig drikkevandsinteresse.
Det kan dog snart være slut med at se på slammet som et problematisk affaldsprodukt. I stedet kan det opfattes som en værdifuld ressource.
Forskere ved Aalborg Universitet har været med til at udvikle en metode, hvor kulstoffet i slammet bliver brugt til biobrændstof. Metoden kaldes HTL (Hydrothermal Liquefaction), og den går ud på at opvarme det våde slam under tryk, hvorved der opstår kemiske processer, der isolerer kulstoffet i slammet. Derefter kan kulstoffet bruges som biogen råolie, fortæller lektor Thomas Helmer Pedersen fra AAU Energi.
Råolien fra slammet skal raffineres på samme måde som den råolie, der kommer op fra jorden. For at det kan lade sig gøre, skal den gennem en katalysator. Herefter er den fuldt ud lige så brugbar som fossile brændstoffer.
Udnyttelsen af spildevandsslammet gør det ikke alene muligt at producere bæredygtigt flybrændstof – der er også store miljømæssige fordele forbundet med processen.
Thomas Helmer Pedersen og hans kollegaer er blandt andet i stand til at trække al kvælstof og fosfor ud af slammet, så det kan bruges uden risiko som gødning. Samtidig nedbrydes de medicinrester og den mikroplastik, som spildevandsslam ofte også indeholder, i Thomas Helmer Pedersen og hans kollegaers varmeproces. Dermed holdes elementerne ude af kredsløbet.
Regeringens målsætning om, at alle danske indenrigsfly skal flyve på grønne brændstoffer om tre år, kommer Thomas Helmer Pedersen ikke til at indfri alene. Men tidshorisonten er ikke ret meget længere. Metoden har bevist, at den virker i laboratoriet, og med de rigtige investeringer vil et funktionsdygtigt kommercielt anlæg kunne stå klar inden for tre til fem år, vurderer han.
Læs om mange flere